Forud for kampens begyndelse, tages der ved lodtrækning beslutning om henholdsvis serveret og sidevalg (såfremt vinderen af lodtrækningen vælger retten til at bestemme hvem der skal starte med at serve, får modstanderen omvendt retten til at vælge på hvilken banehalvdel han/hun vil starte).
Lodtrækningen afgøres som regel ved møntkast eller ketcherspin.
Serv
Kampen igangsættes med en serv.
Serveren skal stå bag baglinien, mellem midtermærket og sidelinien, med begge fødder i ro.
Bolden kastes op i luften, og rammes med ketcheren, inden den rører jorden.
Såfremt serveren hopper ind over baglinien under servebevægelsen, skal bolden rammes med ketcheren, førend første fod igen rammer jorden.
Der serves altid diagonalt (hvis serveren står til højre bag baglinien, skal bolden ligeledes lande i modstanderens højre servefelt).
Serverettten bibeholdes af samme spiller hele partiet igennem, men skifter efter hvert parti spillet.
Der dømmes fejl såfremt; bolden ikke rammer i modstanderens servefelt; bolden ikke kommer over nettet; serveren skifter position; serveren svinger ketcheren men ikke rammer bolden.
Såfremt bolden rammer nettet, men efterfølgende lander i modstanderens servefelt, dømmes der net, hvilket udløser omserv.
Serveren har altid to serveforsøg (1. serv + 2. serv), såfremt begge disse mislykkes, dømmes der dobbeltfejl og pointet overgår til modstanderen.
Obs! Når serveren har servet, må modstanderen først returnere bolden efter den har ramt jorden.
Pointsystem
Tennis spilles i partier og sæt, som udgangspunkt bedst af tre sæt.
Point tildelt i et parti betegnes 15-30-40-vundet.
Et parti skal dog vindes med mindst to point mere end modstanderen, dvs. såfremt stillingen er lige (40-40), spilles der i næste duel om fordel (vinder serveren duellen er det fordel inde, vinder modstanderen duellen er det fordel ude). Dersom næste duel vindes af samme spiller, er partiet vundet, ellers går pointstillingen tilbage til lige (40-40).
Til et vundet sæt kræves seks vundne partier.
Et sæt skal dog vindes med mindst to partier mere end modstanderen, dvs. såfremt stillingen er lige (5-5), forlænges sættet, så der spilles til 7. Dersom stillingen er lige (6-6), afgøres sættet i tiebreak.
Tiebreak vindes af den spiller, som først når til 7 point, dog forudsat at spilleren fører med to point, ellers forlænges indtil denne margin er opnået.
Spilleren med serveretten server i det første point, herefter skifter serveretten spillerne imellem for hver to point spillet.
Spil
Bolden er tabt, såfremt den skydes i nettet, eller rammer uden for side- eller baglinie.
På intet tidspunkt må spilleren, dennes tøj eller ketcher røre nettet, herved vil bolden blive anset for tabt.
Der må ikke slåes til bolden førend den har passeret nettet, med mindre bolden, grundet eksempelvis bagspind eller vind, hopper tilbage over nettet efter nedslag på modtagers banehalvdel.
Ketchen må dog gerne svinge over nettet, såfremt det er som følge af et slag, eksempelvis en flugtning, der har fundet sted på egen banehalvdel.
Bolden må, i returnering og generelle slag, gerne ramme netkant eller netstolper, og tillige gerne slåes helt uden om nettet selv under nethøjde, hvis blot der sker nedslag på modstanderens banehalvdel.
Bolden anses for tabt såfremt; den rammer ketchen to gange: den bliver slynget i selve slaget; ketchen smides efter bolden.
Sideskift
Når det samlede antal færdigspillede partier er ulige (1-3-5-7...), skifter spillerne banehalvdel.
Der byttes dermed også kun side efter et sæt, såfremt det samlede antal færdigspillede partier er ulige.
I tiebreak skifter spillerne banehalvdel efter hvert sjette point spillet, samt ved afslutningen af partiet.