Spillerniveau Tennis

Nybegynder

Er i gang med første sæson, og har kun modtaget begrænset træning. Ønsker at lære de primære grundslag, og få kendskab til tennisspillet generelt set.

 

Let øvet

Har typisk spillet i 1-2 sæsoner, føler sig stadig usikker, og spiller gerne med trykreducerede bolde (orange eller grønne). Ønsker at lære de grundlæggende principper for serv, grundslag, flugtninger og smash. Har ambitioner om at spille kamp.

 

Øvet

Har typisk spillet i 3-4 sæsoner, og føler sig nogenlunde sikker i kamp med ligeværdige modstandere, bliver dog udfordret ved øget variation i spillet. Har ambitioner om at blive bedre til at spille kamp.

 

Meget øvet

Har typisk spillet jævnligt i flere år, kender de taktiske principper for spillet, og mestrer alle typer af slag. Er relativ hurtig på banen, og kan herunder både slå og modtage hårde bolde. Har ambitioner om at forbedre eget spil i kampsituationer.